Om forskning på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitekter, Design og Konservering
Konservatorskolen
Konserveringsvidenskaben er baseret på et idégrundlag, som skal sikre den nødvendige eksistens af adgang til og beskyttelse af kulturarvsgenstande, der tilhører hele menneskeheden. Kulturarvsgenstande er alle immobile og mobile enkeltstående objekter og samlinger af objekter, herunder midlertidige samlinger samt de områder af naturbevaring, som falder ind under begrebet kulturarv.
Konserveringsvidenskaben har til formål at forebygge og behandle nedbrydningen af kulturarvsgenstande i bred forstand. Den er karakteriseret ved sin blanding af teoretisk viden og praktiske færdigheder, og omfatter evnen til at vurdere etiske, æstetiske og teknisk/naturvidenskabelige spørgsmål på en systematisk måde.
Konserveringsvidenskaben har sin oprindelse i håndværk og kunst såvel som i de humanistiske, tekniske og naturfaglige videnskaber. Den adskiller sig på den ene side fra håndværket og kunsten ved sin kognitive og systematiske analyse, diagnose og problemløsning som baggrund for den praktiske konservering og restaurering. På den anden side adskiller den sig fra andre relaterede videnskaber ved sin stærke baggrund i de praktiske færdigheder og viden om kompleksiteten i og interaktionen mellem genstandsmaterialerne, deres egenskaber og informationer samt omgivelsernes indflydelse herpå.
Konservatorskolens forskning danner grundlag for den forskningsbaserede uddannelse og dennes stadige udvikling i samarbejde og positiv konkurrence med udenlandske konserveringsuddannelser. Samtidig bidrager Konservatorskolen med nødvendig forskning og udvikling til støtte for den anvendte konservering i Danmark samt på andre fagområder inden for kultur og kulturarv, hvor skolens forskning er relevant.
Forskningen inden for konservering omfatter en lang række områder, som tager deres udgangspunkt i kulturarvsgenstandens oprindelse, fremstilling, materielle og immaterielle informationer, materialer og teknikker, nedbrydning, konservering, restaurering og opbevaring samt den historiske og kulturelle baggrund og idégrundlaget herfor. Den kan have en humanistisk, naturvidenskabelig og/eller teknisk eksperimentel karakter. Konserverings-/restaureringsforskningen omfatter grundvidenskabelig forskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling inden for følgende hovedområder:
- Studier i genstandsmaterialernes egenskaber.
- Studier i metoder og teknikker m.m. inden for forhistoriske og historiske håndværk, kunst og teknikker.
- Studier af omgivelserne og deres indflydelse på genstandene - deres materialer og informationer.
- Studier i nedbrydning og nedbrydningsfaktorer og -mekanismer.
- Udvikling af metoder til analyse, diagnose og tests til måling af bevaringstilstand og nedbrydning samt effekten af materialer og metoder anvendt til konservering og restaurering.
- Studier i materialer anvendt til konservering og restaurering.
- Udvikling af konserverings- og restaureringsmaterialer og -metoder.
- Udvikling af metoder til præventiv konservering og opbevaring af genstande.
- Studier i konserverings- /restaureringshistorie og udvikling af konserverings-/restaureringsfilosofi.