Afdelingsbestyrer: Mikkel Scharff
Kunstlinjens fagområde omfatter forskning og undervisning i konservering og restaurering af maleri og tilgrænsende typer af billedkunst, typisk på træ og lærred, men også materialeradikale samtidskunstværker og historisk bygningsinteriør.
Afdelingens forskning og undervisning indgår som en del af en overordnet målsætning for Konservatorskolen: at bevare vores kultur- og naturarv. Forskningen og undervisningen omfatter en lang række aspekter af billedkunst og interiørdekoration, dens opbygning og sammensætning, materialernes oprindelse, fremstilling og brug, herunder oprindelige og senere ændringer i værkerne. Mange af disse aspekter har afgørende betydning for fagområdet teknisk kunsthistorie.
Genstandens samlede - og enkeltdelenes forskellige former for - nedbrydning, samt en række teknikker, metoder og materialer til strukturel stabilisering (konservering) af genstandene, indgår også i Kunstlinjens forskning og undervisning, og det samme gør sig gældende for metoder, teknikker og materialer der benyttes ved rensning og retouchering (restaurering) af billedkunst og interiørdekoration. Dette perspektiveres på forskellig vis med kunsthistoriske vinkler, bevaringsfilosofi, samt konserverings- og restaureringsteori og -historie. Både forskningen og undervisningen har teoretiske og meget praktiske og eksperimentelle aspekter, og understøttes af en række tilgrænsende fag fra Konservatorskolens øvrige afdelinger og fællesundervisning.
Meget af forskningen foregår i samarbejde med kolleger på Konservatorskolen, men især i samarbejde med kolleger og relaterede tværvidenskabelige forskergrupper (fra humaniora og naturvidenskab) og netværk nationalt og internationalt, såvel i forskningsinstitutioner som i samarbejde med museumsinstitutioner. Blandt større forskningsgrupper og netværk, Kunstlinjen er involveret i, er et internationalt EU FP7 -forskningsprojekt (MEMORI) og et fondsstøttet forskningsprojekt (CATS) i samarbejde mellem Konservatorskolen, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, et international netværk om bevaring af samtidskunst (INCCA), samt et internationalt netværk (Copenhagen Polychromy Network), der analyserer og dokumenterer antik skulpturs oprindelige polykromi på Ny Carlsberg Glyptotek, British Museum, Vatikanets Museum, Metropolitan Museum (NY), m.fl.
Både forskning og undervisning benytter stærkt specialiseret udstyr, herunder specialborde (med varme, tryk og befugtning), mikroskoper og måleudstyr til brug ved strukturel behandling af malerier, udstyr til fysisk test af materialers reaktion på ændringer i temperatur og relativ fugtighed, kameraudstyr til multispektral analyse og dokumentation, infrarød-følsomme kameraer til dokumentation af undertegninger på malerier, røntgenudstyr til undersøgelse af opbygning og skjulte skader. Herudover benyttes udstyr, der er til rådighed på Konservatorskolens øvrige afdelinger og på laboratoriet.
ID: 32823450
Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
Publikation: Forskning › Konferenceabstrakt til konference