Publication: ResearchBookPublished

Documents

Denne rapport diskuterer metoder til at undersøge og formidle erfaringer og viden om de virkemidler, designeren kan bruge til at skabe den type formudtryk, der taler til den umiddelbart sanselige oplevelse. Dette med særligt henblik på undervisning, praksisbaseret forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed på designuddannelserne. Diskussionen ligger i forlængelse af Donald Schöns teorier om ”Den reflekterende praktiker” og fremhæver følgende  vilkår for designerens arbejde med æstetiske spørgsmål: ”komplekse helheder”,  ”sprogets uformåenhed” og ønsket om nytænkning. På denne baggrund foreslås metoder, der bygger på cases og belysende sammenstillinger af eksempler, som en måde at stille skarpt på formgivningsfænomener og kvaliteter. Begreberne ”blik” (at have øje for en problemstilling), ”greb” (måder at gøre tingene på) og ”værdsættelse” (holdningen bag  valget) bruges om typer af erfaring, der med fordel kan formidles. Det påpeges hvordan en fyldestgørende beskrivelse ikke er mulig uden en vis værdiladning og hvordan udtrykte holdninger og vurderinger er af stor betydning for den designstuderendes opbygning af den æstetiske dømmekraft, som er nødvendig i designprocessen.
LanguageDanish
Publication date2010
Place of publicationKøbenhavn
Number of pages41
StatePublished

Publication series

NameCopenhagen Working Papers on Design
PublisherThe Danish Design School Press
Number4
Volume2010

Keywords

  • aesthetics, aesthetic judgement, form giving, design competences

ID: 119020