Kort CV

2009 sept - 2009 dec Ekstern Lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Interesseområder:

Luksusmode, immaterielle værdier, modebranding, kulturøkonomi, netværksøkonomi, visuel kommunikation, kønsforskelle, evolutionær psykologi, naturlig selektion, seksuel selektion, skønhed, sex, status, forbrugerkultur, netværks- og kompleksitetsteori, æstetisk kommunikation, modefotografi, modemagasiner, modeshows, flagship stores, logotasker, fotomodeller, globale modebyer, global supply chain management, textile-apparal pipeline.

 

Igangværende forskningsprojekt:

Luksusmoden og de globale kontrolbyer.

Forskningsprojektet falder i forlængelse af min Ph.d.-afhandling ‘Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien’ indleveret i slutningen af 2007 og forsvaret i maj 2008. Den globale luksusmode er stilistisk dagsordensættende for det meste af verdens modeindustri, ikke mindst på grund af hovedaktørernes økonomiske performance og deres produkters massive globale eftertragtethed. I min Ph.d.-afhandling analyserede jeg omstruktureringen af den globale luksusmode der fandt sted i slutningen af 1980’erne og fremad. Inspireret af Saskia Sassens (2001) sociologiske analyser af post-industrielle omstruktureringer i New York, London og Tokyo definerede jeg begrebet ‘de globale modekontrolbyer’ og viste at disse byer har en central betydning for luksusmodens udbredelse og funktion. Men da Ph.d.-afhandlingen især drejede sig om overordnede modeaspekter, det historiske modehad, kvindelig forskønnelse, biologisk kønsforskel og luksusmodens sammenhæng med netværksøkonomi, berørte jeg kun kontrolbyerne perifert.

Derfor arbejder jeg nu videre med dette modeområde, som jeg anser for at være højaktuelt, men endnu kun begrænset videnskabeligt behandlet. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan aktiviteterne i de globale modekontrolbyer påvirker den nutidige luksusmodens tilblivelse. Med luksusmode henvises der til globalt eftertragtet og udbredt mode der konkurrerer indenfor modens øvre priskategorier og som er æstetisk dagsordensættende for meget af den samlede modeindustri. Forskningsprojektets overordnede formål er således at analysere luksusmode gennem de globale modekontrolbyers påvirkninger. Undersøgelsen er afgrænset til et specifikt fokus på kvindemode og to markante fænomener, henholdsvis flagship stores og logo-tasker.

 
De fem centrale modekontrolbyer i dag er Paris, Tokyo, New York, London og Milano, men byer som Los Angeles, Hong Kong, Moskva, Seul og Shanghai er også ved at opnå stærk betydning for luksusmodens globale dominans og bør derfor også medtænkes. Jeg definerer en modekontrolby som et knudepunkt for strømme af modens globale informationer, beslutninger, kapital og arbejdskraft, og den har en høj koncentration af de mest vækstfulde og værdiskabende modeaktiviteter (design, salg, medier, markedsføring, branding, finansiering, forbrug mv.). Byerne, der alle har individuelle særtræk, indgår i transnationale netværksrelationer med hinanden. Forskningsprojektet undersøger hvordan disse forskellige modekontrolbyer indvirker på luksusmoden. Kontrolbyerne bidrager på forskellige måder til lukusmodens samlede værdi: F.eks. begærsudbredelse/opretholdelse, kontrol, design, salg og medieeksponering. Nogle byer påvirker modens konkrete indtjening i kraft af deres størrelser og kulturelle traditioner for luksusforbrug (der sker en stor gennemstrømning af fysiske vare), nogle byer har gennem deres stærke koncentration af dagsordensættende modemedier stor indflydelse på luksusmodens mediegennemslagskraft, nogle byer har placeret sig som centrale knudepunkter for modeopvisninger, osv.

Udtalelser:

Under fanbladet Aktiviteter følger et udvalg af mine nyelige udtalelser i diverse medier. Jeg har ofte foretaget såkaldte 'politisk ukorrekte' udtalelser, hvor jeg antyder, at der er en klar biologisk komponent i meget modeadfærd. Nogen gange skærer medierne mine holdninger noget skarpt, f.eks. at jeg skulle påstå, at kvinder er biologisk disponeret til at købe modetasker. Dette har intet med min konkrete forskning at gøre. Min overordnede position, som delvis er skabt på baggrund af biologisk og evolutionær psykologisk teori, er at kønsforskel ikke alene er en social konstruktion, der eksisterer forskellige nedarvede adfærdsforskelle mellem mænd og kvinder. Dette er ganske veldokumenteret inden for meget biologisk/neurokemisk/evolutionær psykologisk forskning, men det er desværre blevet noget af et tabu i dag; især inden for det humanistiske felt, hvor man i de sidste små 50 år har favoriseret en mere eller mindre lukket socialkonstruktivisme evt. kombineret med en politisk/ideologisk marxistisk-feministisk vinkel.

Min påstand i den forbindelse er, at kvinder har meget mere at vinde end mænd ved at iscenesætte deres overflade fysisk attraktivt, fordi ungdommelighed og skønhed (og evt. også 'tegn' der signalerer erotik eller kønsforskel) er meget højt værdisat af mænd, når det drejer sig om seksuel attraktion (Inden for den homoseksuelle økonomi vil mænd derimod i meget højere grad kunne anvende deres fysiske overflade som stærkt aktiv). Herved siger jeg ikke, at udseende ikke betyder noget for mænd, eller at alt i moden drejer sig om seksuel attraktion. Men jeg påstår, at en af de væsentligste grunde til at kvinder går så meget op i mode og skønhed i dag er, at det virker for dem. Dette har blandt andet at gøre med biologisk kønsforskel: Hunnerne er en seksuel mangelvare i det mest af pattedyrsarten, de er så at sige sexobjekter for alle hannerne (de heteroseksuelle af slagen). I menneskearten har kvinder siden tidernes morgen kunne anvende denne kønsforskel til at opnå privilegier, alt efter hvor meget et samfund tillod personlig kvindelig autonomi. Kvindelig ungdommelighed og skønhed, altså noget der kan aflæses på overfladen, er meget vigtige parametre for mænd i deres valg af partner; for kvinder er det ikke tilfældet i nær samme grad. Kvinders basale parringspsykologi er stærkt disponeret mod at lede efter ressourcer i deres mænd, hvorfor status er altafgørende for mænd.

Man vil sagtens kunne forestille sig samfund, hvor der hersker en modsat relation til personlig iscenesættelse: Hvis mænd i et samfund er i stand til klart at signalere status gennem personlig udsmykning, og kvinder i sådan samfund vil kunne udøve en vælgerrolle, da vil mænd sandsynligvis bruge stor energi på at iscenesætte sig. Men denne iscenesættelse vil være drevet ud fra en anden logik. Set fra et evolutionært teoretisk perspektiv, vil mænd næppe nogensinde få noget ud af blot at signalere skønhed, sexlyst og ungdom, da det ikke er vigtige parringsparametre for kvinderne.